Landets grimmeste bynavn?

Jeg har boet et par steder i løbet af mit liv, og jeg mener nok, at jeg har set min del af skilte med uheldige bynavne. Emmerlev Klev, f.eks.
Men i dag kom jeg forbi en sand rædsel.
Stik den, hvis I kan...

Der er noget i luften - jeg ved ikke hvad…

Jeg bor på landet.
Bøh-landet, vel at mærke.
Herude findes der både marker og køer, og indimellem tager man noget fra køerne og hælder ud over markerne.
De lokale kalder det ajle. Eller gylle.
Jeg formoder, at der er sæson for lortet – så at sige. Kan hænde, at 1. marts er en slags skæringsdato for den slags, for i går gik vores nabo, godsejeren, pludselig amok i gyllespredning. Det stod på hele den udslagne eftermiddag og aften. Man fragtede tank på tank af ophobet kolortepis (dejligt ord, forresten) forbi vores lille hus og slyngede det i spektakulære kaskader ud på de nøgne, bundfrosne marker.

Og dér lå det hele for så vidt stadig i morges, da jeg skulle afsted hjemmefra.
Når man tømmer efterladenskaberne fra Noas Ark ud på den frosne jord, der i sagens natur ikke rigtig kan tage imod nogetsomhelst, så lægger lortet sig jo bare til rette – og lugter.
Sådan – big time!
Min næse gik i instant ammoniakchok, og mine øjne løb i vand, så man skulle tro, jeg havde gnedet dem med en overmoden camembert. Mit tandkød sitrede, og mine neglebånd krøb i små ryk op ad mine fingre.
Sådan er det at bo på landet.

Men det har selvsagt også sine fordele: I en sådan stank behøver jeg ikke gå i bad den næste uges tid, og dét betyder dog en vis besparelse på det varme vand.