mandag den 28. februar 2011

Ridder af skraldespanden

Jeg har kunnet læse i dagens udgave af en eller anden avis – var det mon JP? Who cares? – at vores vennesæle regent, Dronning Margrethe hin Anden, har kastet Elefantordner efter stort set enhver siddende diktator i verden. Mubarak og en konge fra Bare Regn osv osv.
Jeg håber, at jeg vil leve længe nok til at opleve det planlagte tronskifte, når tiden er inde. Jeg er nemlig pænt sikker på, at min kronprins og navnebror vil sætte helt nye standarder for elefantordenkandidater. Eller elefandidater, hvis man har travlt.
Eksempelvis er jeg rimeligt skråsikker på, at Thomas "Elevatordreng" Helmig får smidt en medalje i nakken – "for vedholdenhed langt ud over det rimelige", hvis man skulle spørge mig.
Jeg tænker også, at Brdr. Binzer og resten af D:A:D bliver slået til Riddere af Dannebrock.
Og Sko & Torp.
Og gamlingerne fra Gnags.
Og Bruce Springsteen.

Faktisk ville jeg ønske, at hans søde viv ville lede hans opmærksomhed laaangt laaangt sydover til The Land Down Under og punke ham til at slå Peter Garrett og hele hans fantastiske mandskab i Midnight Oil til riddere. Dét ville ikke alene være bemærkelsesværdigt. Det ville være et næsten krystalklart bevis på, at han faktisk har smag.

"Crikey!" siger jeg bare…

Midnight Oil: Read About It

Ingen kommentarer:

Send en kommentar